Kurser og foredrag
Hospice Limfjord arbejder på at udvikle og formidle viden om palliation til fagpersoner og viden om hospicefilosofien til interesserede.
Vi udbyder derfor en række kurser og fyraftensmøder.
Foredrag
Personalet på Hospice Limfjord afholder foredrag for at formidle hospicefilosofien. Foredrag afholdes fortrinsvis på Hospice Limfjord, Der skal på regnes et mindre gebyr til at dække udgifter ved foredragene.
Henvend dig til Hospice Limfjord på 96 14 87 00 eller pr mail til info@hospicelimfjord.dk for at høre mere om mulighederne.
Desuden har vi mulighed for at tilbyde undervisning i relevante emner for uddannelsesinstitutioner, henvend dig gerne for at høre om mulighederne.
Kurser
Palliation i egen praksis:
Unikt kursus for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og på sygehusafdelinger.
2 gange om året afholder Hospice Limfjord et unikt kursus i pallation. På kurset berøres emnerne: Værdighed ved livets afslutning, pårørende med egen behov, symptomlindring, de sidste levedøgn og den svære samtale. Som en del af kurset arbejder kursisterne med udvikling af sin egen praksis, og efter de tre kursusdage tildeles kursisten en vejleder fra Hospice Limfjord.
Kommunikationskursus for sygeplejersker:
Velkommen til et kursus, hvor fokus er på samtalen med den uhelbredeligt syge patient, og hvordan man kan tale med patienten om behandlingsbehovet og ønsker for den sidste tid.
Henvender sig til sygeplejersker, som i deres arbejde har samtaler med alvorlige syge og døende og deres pårørende, og som ønsker at blive bedre rustet til at tage disse samtaler.
Kollegial supervisions kursus
Kursus som sætter fokus på, hvordan man i et team af kollegaer kan afvikle samtaler om problemfyldte praksissituationer.
Kurset henvender sig til sygeplejersker, som i deres arbejde har ansvar for at vejlede/supervisere kollegaer, og gerne vil udvikle sin viden om og evnen til at samtale om egen praksis.
Kurserne er støttet af donationsmidler
til Hospice Limfjord