• Kurv: 0,00 kr.
  • Login
Hospice Limfjord Hospice Limfjord Hospice Limfjord Hospice Limfjord
Navigation
  • Hospice Limfjord
    • For fagpersoner
    • For patienter og pårørende
    • Om Hospice Limfjord
    • Bestyrelsen
    • Ledelsen
    • Studerende
    • Frivillige
    • Ledige stillinger
  • Center for udvikling af palliation
    • Kurser og foredrag
    • Aktuelle kurser
    • Hospice i børnehøjde
    • Hospice Symposium d. 31. januar 2023 – oplæg og posters
  • Støtteforeningen
    • Støtteforening
    • Genbrugsbutik
  • Donation og støtte
  • Nyt og Galleri
    • Nyheder på FB
    • Hospice Limfjord galleri
  • 0,00 kr.

Lad som om du er hjemme

For patienter og pårørende

Hvem kan komme på Hospice

Ophold på hospice er for uhelbredeligt syge, hvor helbredende behandling er ophørt, og hvor det nu drejer sig om symptomlindring, pleje og omsorg. Målet for os er at hjælpe den syge, så der opleves så stor kvalitet i hverdagen som muligt.

Du skal som patient selv være indstillet på at komme på hospice og henvisning til hospice skal aftales med egen læge eller sygehuslæge.

Senest 2 dage efter vi har modtaget henvisningen, tager vi telefonisk kontakt til enten patient, pårørende, henvisende læge eller sygehusafdeling. Her vil vi orientere om muligheden for indlæggelse og den aktuelle pladssituation.

Frit hospicevalg

Der er frit hospicevalg i Danmark, og det betyder, at borgere har mulighed for at vælge, hvor i landet, de har ønske om at komme på hospice. Man bliver indlagt på et hospice og flytter ikke bopælsadresse.

Det er gratis for patienten at komme på hospice. Pårørende skal betale for forplejning under opholdet.

For patienter, som er bosiddende uden for region Midtjylland, kan der i nogle situationer være egenbetaling ved transport til hospicet.

Pårørende

Det kan være svært at være tæt på et menneske, der er meget syg. Det er ikke altid let at afgøre, hvor meget man skal være til stede, og hvad man skal gøre ved sine egne følelser.

Personalet er her også i høj grad for dig som pårørende og tager gerne en snak om det, der kan føles svært.

Hospice Limfjord er indrettet således, at der er plads til, at du som pårørende kan være her så meget, som du har lyst til og mulighed for.

Lad som om du er hjemme. Alt i hospice er til for at blive brugt. Brug gerne køkkenet på stueplan, slap af i dagligstuen og havestuen, nyd roen i stillerummet på loftsplan.

Det hilses velkomment, hvis man har lyst til at spille på flygelet i stuen på 1. sal.

Der er sovesofaer på patientstuerne. Pårørende kan medbringe eget sengelinned eller leje på stedet. Vi har et gæsteværelse separat fra patientstuerne, som ligeledes kan lånes.

Pleje og behandling

Pleje og behandling af patienter varetages af vores personale, der alle er uddannet inden for lindrende behandling. Plejen vil rette sig mod de behov, som den enkelte patient har, så der opleves så stor kvalitet i hverdagen som muligt.

På hospice tilrettelægger vi den lindrende pleje og behandling ud fra et grundigt kendskab til den enkelte patient. Samtaler læge, sygeplejerske, familie og patient i mellem afgør, hvilke medicinske muligheder der kan tilbydes, samt afklarer, hvilke ting i livet der er vigtige nu, og vi vil flette det sammen til en del af en livshistorie, som den aktuelle pleje vil rette sig mod.

Præst, psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver vil indgå i plejeforløbet i det omfang, der er ønske og behov for det.

På Hospice Limfjord bestræber vi os på forbedre muligheder for at lindre de forskellige symptomer og gener, som vores patienter har.

Vi prøver at tilgå problemet eller symptomerne fra forskellige vinkler og tilbyder blandt andet:

  • Akupunktur
  • Basal stimulation, en lindrende massage
  • Spabad
  • Livsfortælling – en mulighed for at få nedskrevet dele af sin livshistorie, som man gerne vil give videre til pårørende
  • Lindrende fysioterapi
  • Pårørendesamtale
  • Samtaler med psykolog og præst på forskellig vis
  • Wellness behandlinger

Vores skriv “Velkommen til Hospice Limfjord – nogle få praktiske oplysninger inden dit ophold” kan hentes her!

  • Om Hospice Limfjord
  • For patienter og pårørende
  • Lægens henvisning
  • Bestyrelsen
  • Ledelsen
  • Studerende
  • Frivillige
  • Ledige stillinger

HospiceLimfjord

Kompagnigade 11
7800 Skive

Mail info@hospicelimfjord.dk

Telefon
96 14 87 00


Quicklinks

  • Handelsbetingelser
  • Cookiepolitik
  • Fortrolighedserklæring

Del

Besøg os på facebook

Kursus shop

I vores kursus shop kan du betale med følgende kort typer samt med EAN betaling.

© All rights reserved, 2023  |  Made by Artco

Kurv

Ingen varer i kurven.

Login

Lost Password
Register
Administrer samtykke til cookies



Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service til dig. Ved at trykke "Accepter alle", accepterer du brugen af cookies.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}